Tandlægerne På Torvet anbefaler, at du bliver indkaldt regelmæssigt til et almindeligt tandeftersyn. På den måde kan vi opdage begyndende tandskader, inden de udvikler sig, og sætte ind med en forebyggende behandling.
Afhængig af dine tænders tilstand fastsætter din tandlæge intervallet for indkaldelse. Nogle bør komme hver 3. mdr, mens andre kun skal komme en gang om året.
Ved et almindeligt tandeftersyn tilbyder vi en tandrensning, hvor vi fjerner tandsten og renser tænderne for misfarvninger og belægninger.
Hvilken tandpleje, der i det daglige er mest effektiv, er meget individuelt. Vi sørger derfor altid for en grundig vejledning i personlig tandpleje.