Tandkirurgi er en del af vores faglige kompetence. Et kirurgisk indgreb kan være nødvendigt, hvis visdomstænder skal fjernes, hvis der er opstået cyster i kæbe eller mundslimhinde., der er en vedvarende betændelse ved en rodbehandlet tand, eller der skal indsættes et implantat (kunstig tandrod)
Hos Tandlægerne på Torvet sørger vi altid for at informere grundigt, når der er behov for et kirurgisk indgreb. På den måde kan du forberede dig bedst muligt til en operation, der måske kræver en ekstra fridag, så hævelser og lignende kan lægge sig.
Fjernelse af visdomstænder
En del visdomstænder kommer aldrig frem i munden, men bliver liggende nede i kæben. En sådan ”usynlig” visdomstand kan ligge i kæben i mange år uden at gøre skade. Ligeledes frembryder en del visdomstænder kun delvis, hvis de ikke gør skade, skal de ikke fjernes.
Imidlertid kan der af og til i al ubemærkethed opstå forskellige problemer i forbindelse med visdomstænderne. Det er derfor en god ide jævnligt at få kontrolleret sådanne skjulte visdomstænder.
Visdomstænder skal generelt fjernes, hvis et af følgende problemer er til stede:
- Hvis visdomstanden er svær at holde ren, og der hyppigt ses betændelse og hævelse af tandkødet.
- Hvis der er hul i visdomstanden, som ikke med fordel kan repareres.
- Hvis der er hul eller begyndende hul i nabotanden
- Hvis der er fordybet tandkødslomme mellem visdomstanden og nabotanden.
- Hvis visdomstanden ligger nede i kæben og ’gnaver’ på nabotanden.
- Hvis der er en cyste omkring visdomstandens krone.
Hvis en visdomstand er fuldt frembrudt, kan den trækkes ud som andre tænder. Er tanden kun delvist eller slet ikke frembrudt, er det nødvendigt at foretage en operation for at få den ud.
Ved en visdomstandsoperation fjernes tanden under lokalbedøvelse, der lægges et lille snit i tandkødet, som skubbes til side for at visdomstanden kan fjernes. Efterfølgende syes tandkødet sammen igen
Ved de mere komplicerede visdomstandsfjernelser samarbejder vi med kirurg og læge Tom Olsen på klinikken.