​Ring til os på

56 31 16 50

​​

Sølvplomber/ revner I tænderne​

Mange har en eller flere gamle sølvplomber i tænderne. Tidligere brugte man i høj grad sølv til fyldninger, men materialet bruges næsten ikke mere idag. Et af problemer med de gamle sølvfyldninger er at de har give revner i tænder. Revner kan også opstå i en tand, selvom den ikke har en sølvfyldning eller måske slet ikke en fyldning.

​En revne i tandbenet inde under emaljen, kan få tanden til at gøre ondt.​

Hvordan føles en revne?

Nogle tænder med revner mærker man slet ikke. Men når en tand med revne begynder at gøre ondt, mærker du en let smerte, når der tygges sammen på noget hårdt eller sejt fx på en kerne i brød eller på en karamel. Tanden kan også gøre ondt, når du får noget koldt på den. Der kan gå uger eller måneder mellem at smerten udløses, fordi du uvilkårligt vil tygge ”udenom” den dårlige tand. Det vil ofte være svært for dig at udpege, hvilken tand det drejer sig om.

​Udefra ser tanden sund og rask ud, oftest er der en fyldning i tanden, revnen kan ikke ses, før fyldningen er fjernet - heller ikke på et røntgenbillede.

En revne i en tand kan ikke gå væk af sig selv igen, og bør derfor behandles

Hvorfor opstår revner?

Der er flere årsager til, at tænderne kan revne. Først og fremmest skyldes det, at tænderne bliver svagere efter mange års hårdt arbejde. Man kan sige, at dentininfraktioner er en form for træthedsbrud i tanden.
Revner kommer der, hvor tanden er svagest og oftest i kindtænder, som er svækkede, fordi der har været hul (karies) i tanden. Jo større fyldningen er og jo mindre tand, der er tilbage, jo lettere kommer der en revne. I sjældne tilfælde ses revner i sunde, ubehandlede tænder.​

Hvad sker der, hvis man ikke behandler en symptomgivende revne?

Tandens nerve kan tage skade, så det i visse tilfælde bliver nødvendigt at rodbehandle din tand. Revner kan også føre til, at tanden flækker. Hvis der kun brækker en lille del af tanden, kan den bygges op igen; men flækker tanden på langs, skal den trækkes ud.​


Hvordan behandles en revne?

Når først tandlægen har lokaliseret revnen, handler det om at få tanden holdt sammen (stabiliseret), så revnen ikke ”gi’r” sig, når du tygger. Har der kun været en lille fyldning i tanden, kan tandlægen forsøge at lime den sammen med en plastfyldning samtidig med at tyggefladen beslibes, så den svage del af tanden ikke belastes for hårdt.
Har der været en stor fyldning i tanden eller er tanden kraftigt belastet ved tygning, er det nødvendigt at sætte noget rundt om tanden for at holde sammen på den. Det gøres bedst med en krone af fx guld eller porcelæn.

Har tandnerven taget skade, skal tanden rodbehandles, før den endelige behandling udføres. I enkelte tilfælde kan revnen være så uheldigt placeret, at tanden flækker på langs, måske endda midt i behandlingsforløbet, og så er der kun ét at gøre, nemlig at trække tanden ud.

Hvad du selv kan gøre for at forebygge revner i tænderne!​

Først og fremmest skal du undgå at få huller i tænderne, fordi revner i ubehandlede tænder kun ses meget sjældent. God mundhygiejne vil også hjælpe med til, at gamle fyldninger holder længere.

Har du meget store fyldninger i dine kindtænder, eller skærer du tænder, kan det være en god ide at få dem repareret med et stærkere materiale end sølv. Har du allerede én tand med en revne, er du ofte disponeret for at få revner i andre tænder.

HUSK​

Har du en revne i en tand, der gør ondt, må du have tålmodighed og indstille dig på, at det kan tage tid og være forbundet med både ubehag og omkostninger, før tanden er færdigbehandlet.​

​Abningstider​

​Mandag - torsdag : 8:30 - 17:00​

Fredag : 8:30 - 14.45

Telefontider​

Mandag - torsdag: 8.30 - 15.00​

Fredag: 8.00 - 13.00​

Adresse​

​Tandlægerne På Torvet​

Torvet 1 B, 2 sal

4690 Haslev​

Kontaktinformation​

Tlf: 56 31 16 50

info@tandlaegernepaatorvet.com 

CVR-nr: 34900957​

Udenfor klinikkens åbningstider henvises til Tandpinevagten i Slagelse tlf.: 29 60 01 11.​

​4,4 ud af 5 mulige stjerner ved 7 anmeldelser på Facebook